
Om PND
Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination er et netværk på over
260 psykologer og psykologfaglige eksperter, som arbejder for at opnå viden om, sætte øget fokus på og videreformidle de psykologiske, helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser ved diskrimination og racisme.
Målet er at bringe et psykologfagligt perspektiv på den stigende racisme og diskrimination i samfundet og arbejde proaktivt med at skabe dialog, refleksion og læring omkring disse emner i samfundet.
Netværket blev dannet i sommeren 2019 af Naderah Parwani og Iram Khawaja som reaktion på den stigende diskriminerende praksis og ekskluderende tone omkring minoritetsdanske borgere, som har været mulig at observere politisk og i medierne de seneste år. En tendens som har psykologiske konsekvenser, og som kommer til udtryk i mange af de sager og henvendelser psykologerne bag netværket modtog og stadig modtager. Det gælder eksempelvis unge, der udtrykker angst og stress omkring deres egen fremtid i Danmark, forældre der henvender sig med bekymringer omkring deres børns trivsel og voksne, der føler sig fremmedgjorte og magtesløse over for den ekstreme højredrejning, der ses i det politiske landskab. Angsten og viljen til forandring spreder sig også blandt etniske majoritetsdanskere, som ikke kan forene sig med den aggressive tone og den stigende polarisering af et ”os” og et ”dem”.
Netværket består af psykologer med mange forskellige arbejdsområder og professionelle profiler, men de er fælles om en bekymring for deres klienter/brugere og for de bredere polariserende tendenser i samfundet.
Vi står sammen om et mål om at sætte fokus på at udbrede psykologfaglig viden om racisme og diskrimination i Danmark i forhold til, hvordan det konkret er muligt at tage de svære snakke og italesætte diskrimination og racialisering, når den finder sted og udvikle strategier for at modarbejde den.
Netværket vil gerne sende et tydeligt signal til samfundet og politikerne omkring de psykologiske, helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved diskrimination og en hadefuld retorik og være med til at skabe rum for at tale om nye måder at overkomme negativ racialisering og fremmedgørelse.

PND har som mål at oplyse om
de negative psykologiske, helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser ved diskrimination og racisme. Vi sætter fokus på og udbreder eksisterende klinisk og forskningsbaseret viden på feltet. Viden kan skabe forandring- forandring i de forståelsesstrukturer vi orienterer os ud fra, og som har betydning for, hvordan vi konkret handler. (Se Litteratur for at finde relevante kilder og litteratur om feltet.)
PND er forpligtede på ikke kun
at sætte fokus på viden, men også på hvordan det er muligt at omsætte denne viden til handling. Derfor arbejder vi på at oplyse om, hvordan det konkret er muligt at tage de svære snakke og italesætte diskrimination og racisme, når det finder sted, og udvikle konkrete handlestrategier for at modarbejde det (se Handlemuligheder for at finde mere viden om hvad du kan gøre for at forebygge og modvirke diskrimination )
PND arbejder for øget opmærksomhed på hvordan forskelle i position og baggrund kan have betydning for det terapeutiske og rådgivningsmæssige rum. Vi ønsker aktivt at forholde os til nødvendigheden af at kvalificere flerkulturelle og diversitets-sensitive kompetencer i det psykologiske og kliniske arbejde ved at sætte fokus på særlige behandlingskrævende symptomer og tilstande som fx race-based stress/traume og minoritetsstress (Se Racisme og Psykisk Helbred for at læse mere).

Strukturel Diskrimination
Strukturel diskrimination henviser til, at diskrimination eksisterer i vores samfundsstrukturer. Det handler ofte om fordomme om forskellighed baseret på bestemte diskriminerende forventninger knyttet til personer med bestemt etnisk, racial eller religiøs baggrund. De diskriminerende forventninger udmønter sig i bestemte handlinger og praksisser, som begrænser bestemte menneskers muligheder i samfundet.
Strukturel diskrimination har indflydelse på os alle sammen og måden vi interagerer med hinanden på. Strukturel racisme er nemlig opbygget over lang tid gennem vores historie og derfor oplever vi den som normal. Strukturer er ikke abstrakte størrelser (selvom de ofte fungerer i det skjulte) - de er derimod skabt af mennesker og kan dermed også brydes af mennesker: gennem bevidsthed, anerkendelse, en kritisk forholden sig til, og ja; handling.
​
Den strukturelle racisme findes i sproget og kulturproduktionen, hvor fordommene kommer til udtryk. Det sker gennem vores medier, litteratur, skolebøger, salmer og i kunsten, som bygger på bestemte stereotype fortællinger. Det sker f.eks. i filmindustrien, der producerer bestemte fortællinger om minoritetsborgere. Det sker gennem systematisk eksklusion på arbejdsmarkedet og i forskellige institutioner eller organisationer. Det sker, når minoriteter systematisk aldrig forfremmes i deres stillinger.
​
Vi ser også den strukturelle diskrimination i uddannelsessystemet, hvor skoler deles op i forhold til antallet af etniske minoritetselever og hvor elever forskelsbehandles på grund af deres etnicitet, hudfarve eller religiøse tilhørsforhold.
​
Det er først når vi sætter os ind i forskningen og viden om diskrimination og racisme, at vi kan gøre en forskel.
