Hadforbrydelser | Minhjemmeside

Racistisk motiverede angreb

- Hadforbrydelser og hadtale

Læs her om, hvad du kan gøre, når du har været vidne til eller været udsat for en hadforbrydelse.

Hadforbrydelse

Hadforbrydelser defineres som angreb eller overfald motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Hadtale er verbale angreb og nogle gange kan grænserne imellem hadtale og hadforbrydelser være flydende. Hadforbrydelser og hadtale er oftest rettet imod en bestemt persons eller gruppes etniske, raciale eller religiøse baggrund, men kan også være rettet imod offerets køn eller seksuelle orientering.

Hadforbrydelser og hadtale er et produkt af strukturel diskrimination.

Hadforbrydelser og hadtale er et produkt af strukturel diskrimination. Strukturel diskrimination er udtryk for samfundsmæssige normer, regler og forventninger til adfærd, som bygger på fordomme om forskellighed. Der findes således overordnede diskriminerende og racistiske forståelser og praksisser i samfundet, som har direkte indvirkning på enkelte mennesker og grupper. Disse overordnede forståelser kommer nogle gange mere direkte og voldeligt til udtryk i form af racistisk motiverede angreb og overfald.

EKSEMPLER

Charlina står på et S-tog og beder kvinde om at flytte sig fra sæde, hvor der kan være cykler, fordi der ikke er flere ledige stativer til cykler. Kvinden nægter og bliver vred og kalder blandt andet Charlina for n-ordet (2020)

Saima på 32 bærer tørklæde og bliver overfaldet af et ægtepar på en parkeringsplads en lørdag eftermiddag. Parret kalder hende 'perkerluder' og siger, at hun skulle 'skride hjem, hvor hun kommer fra' (2021)

En mand får øje på Barbaras Davidsstjerne, hun bærer om halsen. Han råber ’jøde’ og bandeord. Da hun passerer ham, spytter han efter hende. (2017)

Ibrahim er vej hjem fra Distortion. Pludselig bliver han overfaldet af mænd, han ikke kender . Undervejs siger mændene blandt andet: ”sådan en fucking n***** ikke skal stå der og spille smart!”. (2014)

Hvad siger loven?

Direkte racisme i det offentlige rum kan være hadtale, hvor en offentlig udtalelse eller lignende truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af mennesker “på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. Vi er beskyttet mod hadtale i ”racismeparagraffen”, Straffelovens §266b.

En hadforbrydelse er en lovovertrædelse, der ”har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” (Straffelovens § 81 nr. 6). Det er en skærpende omstændighed og giver en højere straf. Politi, anklagemyndighed og domstole har dog en meget gammeldags og indsnævret racismeopfattelse, hvilket betyder, at disse paragraffer ikke bruges ret tit. Find rapporter om hadforbrydelser hos Det Kriminalpræventive Råd

Der er også andre love, der forbyder forskelsbehandling på grund af hudfarve og etnicitet, fx Lov om etnisk ligebehandling - Lov om etnisk ligebehandling] – og hvis en forskelsbehandling på grund af tro, seksuel eller politisk orientering, handicap, køn og alder sker på arbejdsmarkedet er der desuden Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

VIGTIGT AT VIDE

Når man udsættes for racisme, rammer det os forskelligt, men ofte opleves som det voldsomt og chokerendet. Det sætter kroppen i alarmberedskab. Det er tit dette alarmberedskab, der gør mange mennesker passive, fordi man bliver så chokeret. Det kan også ramme vidnerne til racisme. Det kan være svært at vide , hvad man skal gøre. Hvis man forstår, at det er en helt normal reaktion, kan det få flere til at sige fra over for racisme.’ Læs mere meget om det længere nede.

Mange af de mennesker, der udsættes for racisme, kan vende de racistiske forventninger og det had man bliver mødt med indad, dvs. man internaliserer racismen. Man kan vende hadet og krænkelserne mod sig selv og føle, at man måske fortjente den behandling. Man kan også føle, at man i virkeligheden er mindre værd eller at man ikke passer ind i samfundet.

Når man bliver udsat for et racistisk motiveret angreb påvirker det os på flere måder : 1. Man kan få ødelagt sin oplevelse af sikkerhed og tryghed i hverdagen, fordi man bliver angrebet verbalt eller fysisk. 2. Man kan blive chokeret, vred og ked af det, fordi man bliver behandlet uretfærdigt- ikke på grund af noget man gør, men på grund af ens ydre. 3. Man kan føle sig magtesløs og frustreret og med tiden udvikle problemer med sit selvværd og få en negativ selvforståelse bl.a. fordi man vender hadet indad og kan føle sig udenfor.

At blive angrebet fysisk eller verbalt kan være traumatisk og dybt stressende, og have langvarige virkninger på ens fysiske og psykiske helbred. Det er nemmere at bearbejde traumet, hvis den, der udsættes for en hadforbrydelse, mærker opbakning og støtte med det samme. Derfor er det vigtigt at reagere som vidne. Jo mere vi står sammen, des mere tryghed skaber vi for hinanden. Det er vigtigt både for ofrer og vidner.

Hvad kan du gøre?

Husk, at det er fuldstændigt normalt ikke at vide, hvad man skal sige eller gøre – også selvom du har prøvet det før. Læs hvordan kroppen reagerer nedenfor.
Det er helt ok at opleve vrede, frustration og magtesløshed. Det er nemlig aldrig ok, at man udsættes for angreb på ens person.
Det er helt ok, hvis du ikke orker eller har lyst til at sige eller gøre noget. Det er vigtigt, at du vælger at prioritere din sikkerhed først og vælger dine kampe med omhu.
Hvis der har været vidner til stede, kan du overveje at tale med dem, og få deres informationer. Det kan hjælpe når og hvis du vil anmelde, hvad der er sket.
Det er vigtigt, at du får episoden anmeldt, og klager. Er episoden sket på dit arbejde, så har din arbejdsgiver pligt til at handle og her har du andre klagemuligheder.
Du står ikke alene om at opleve dette. Del dine oplevelser med andre, især personer, der har samme erfaringer som dig. Få eksempler på steder, hvor du kan dele oplevelser.
Søg netværk, der arbejder med racisme og antiracisme, så du mærker, at du ikke er alene, og forstår, det ikke er dig, der er noget galt med.
Hvis du efter overfaldet, oplever symptomer på PTSD som fx flashbacks, gentagne mareridt eller at du begynder at isolere dig, så anbefaler vi, at du taler med din læge om at blive henvist til en psykolog, der er kvalificeret til at behandle diskriminationsrelaterede og racemæssige traumer. Læs mere om symptomerne under Racisme og Psykisk Helbred.
Gennem en professionel kan du arbejde med dine reaktioner, angst og tvivl og få bearbejdet det der er sket .

Er du vidne

Gør noget! Ignorer det ikke.
Forsøg fysisk at afskærme den, det går ud over. Sig fra, men giv ikke gerningsmanden al opmærksomheden. Koncentrér dig om den det går ud over.
Støt den, det går ud over.
Optag det, der sker (det er lovligt).
Notér centrale kendetegn og oplysninger, der kan være relevante ved en efterfølgende anmeldelse, som fx personens udseende, nummerplade, og hvis det er offentlige myndigheder som politiet, betjentens nummer.

Tilbyd dine kontaktoplysninger som vidne og hjælp gerne med at få kontaktoplysninger fra andre vidner.
Hjælp personen med at få episoden anmeldt og klage.
Tilbyd at tage med til “systemet” - hvad enten det er hospitalet, politiet eller andre steder. Er du etnisk majoriseret dansker eller fagperson, kan det gøre det nemmere for personen at blive taget alvorligt.

Hvad kan vidner sige til

den det går ud over

Hvad kan man som vidne

sige til andre vidner

”Sådan kan man ikke tillade sig at tale til andre mennesker!”
”Det her er ikke ok. Stop det!”
”Du rør hende/ham ikke igen. Jeg ringer efter politiet nu (tag et billede af personen eller opfordr andre til at tage billedet).”
”Kom og hjælp. Der er en person, der udsættes for et overgreb.”
”Er der en, der vil optage det, der foregår?”
”Er der en, der vil ringe efter politiet?”

”Er du ok? Er der noget jeg kan gøre for dig?
”Jeg så, hvad der skete og jeg synes ikke, det er ok det du blev udsat for”
”Det synes jeg var ubehageligt. Jeg er ked af, at du skal udsættes for det her. Skal vi ikke gå herfra?”
”Her er mit navn og nummer og de andres oplysninger (giv dine og de andre vidners kontaktoplysninger).”

HVORDAN KAN MAN HJÆLPE EN, DER HAR VÆRET UDSAT FOR RACISME?

Vær til rådighed for at lytte
Hjælp personen med at samle information, fx overvågningsvideoer, kontakt busselskab, myndigheder, vidner
Tilbyd, at du kan ringe til personen, eller personen kan ringe til dig.
Hjælp med huslige opgaver såsom shopping, rengøring, madlavning, eller tage sig af børn i den efterfølgende periode
Tilbring tid sammen med personen og lad personen mærke din omsorg
Vær rummelig over for personens følelser
Anerkend den andens situation. Forsøg ikke at bortforklare eller gøre det til en bagatel for at få den anden til at få det bedre
Prøv at opmuntre personen til at tage et skridt ad gangen
Sikr, at personen har andre, der støtter og find frem til netværk der kan være støttende for personen
Hjælp personen med at mærke efter, når det er tid til at få hjælp udefra, evt. at få kontakt til netværk og personer, der har tilsvarende oplevelser og kan genkende følelsen fra egne levede erfaringer
Prøv at få personen til at få hvile og spise godt
Prøv at sikre, at personen har tid til sig selv
Husk, at behandling kan være nødvendig

Hvad sker der i kroppen?

Det er vigtigt at forstå de almindelige menneskelige reaktioner, som en racistisk trusselssituation kan vække. Man kan fx opleve at man bliver passiv og går i chok, fordi kroppens alarmberedskab sættes i gang. Det rammer også vidner til racisme. Det kan være svært at vide , hvad man skal gøre og hvad der er den bedste måde at reagere på. Det er her vigtigt, at vi får mere viden om, de almene måder vi reagerer på, så det ikke kommer bag på os, hvis og når vi oplever racisme direkte. Det kan også hjælpe os med at reagere i trusselssituationen og få flere mennesker til at sige fra over for racisme.

Når man udsættes for racisme, rammer det os alle forskelligt men ofte opleves det som meget voldsomt, stressende og chokerende. Det sætter kroppen i alarmberedskab. Hjernen opfanger det, der sker, som noget uventet og ubehageligt.

Det viser sig særligt ved at hjernens frontallapper, som er placeret under panden, og som står for at tænke kritisk, planlægge og at træffe svære beslutninger, slår fra.

Der sker en kædereaktion i det autonome nervesystem, og det betyder, at stressreaktionen sættes i gang helt af sig selv udenom vores kontrol.
Stressreaktionen betyder at pandelapperne sender signaler til hypotalamus som er placeret i den nederste del af mellemhjernen.
Hypotalamus prikker til hypofysen, der sidder lige under den, og hypofysen sender herefter et signal hele vejen ned i maven til binyrerne.
Binyrebarken producerer kønshormonerne østrogen og testosteron, men den producerer også stresshormonet kortisol, som sprøjtes ud i kroppen i en helt fast rækkefølge.

Denne kædereaktion frembringes i en trusselsituation og er båret frem af frygt for ens eget liv og sikkerhed. Frygt er en kraftfuld tilstand, der hjælper os med at komme ud af en livsfarlig situation med livet i behold – enten ved at kæmpe eller flygte. Når man flygter, kan man gøre det ved at løbe sin vej eller underkaste sig og følge med hvad der sker i situationen. En anden mulighed er, at vi fryser og bliver totalt handlingslammede (fight/flight/freeze). Dette gælder både ofre og vidner.

Frygst og angst opleves kropsligt som voldsom hjertebanken, sveden eller kuldegysninger, svimmelhed og besvær med at trække vejret. Det kan mærkes som ubehagelige, knugende fornemmelser i mave, hals eller brystkasse – eller som decideret panik. Man kan også få katastrofetanker, der fastholder angsten.

Når den farlige situation ophører, forsvinder stressresponsen som regel. Den enkelte kan igen tænke klart og engagere sig i livet. Men det kan også ske, at frygten udvikler sig til en kronisk angsttilstand. Personen oplever psykiske, fysiske og sociale forandringer, fordi kroppen fungerer, som om den stadig er i en trusselssituation. Det sker f.eks. at man kigger sig en ekstra gang over skulderen, man undgår offentlige transportmidler, eller man melder sig ud af sit studie, hvor man blev udsat for racisme. Konfrontation med diskriminationen kan udløse en følelse af håbløshed og magtesløshed. Når man bliver udsat for et racistisk motiveret angreb som en hadforbrydelse påvirker det en på mange måder og niveauer:

Man får ødelagt sin oplevelse af sikkerhed og tryghed i hverdagen, fordi man bliver angrebet verbalt eller fysisk. Dette er forbundet med flight/fight/freeze-reaktioner.
Man kan blive chokeret, vred og ked af det, fordi man bliver behandlet uretfærdigt på grund af etnicitet, hudfarve eller andre fysiske kendetegn, som man ikke kan lave om på. Man bliver udskammet og stigmatiseret. Det sker ikke på grund af noget man gør, men på grund af ens ydre.
Man kan føle sig magtesløs og frustreret og med tiden udvikle problemer med sit selvværd og selvforståelse, fordi man vender hadet og udskamningen indad og kan føle sig udenfor.

Det er tit dette alarmberedskab, der gør mange mennesker passive eller ude i stand til at reagere i en trusselsituation.

Gå ikke alene med det

Desværre tror mange mennesker, der har været udsat for en hadforbrydelse, at man bør klare det selv og ikke behøver at tale med nogen om oplevelsen. Derfor er det vigtigt at opfordre alle, der har været udsat for racistisk motiverede angreb ikke at gå alene med oplevelsen. Man behøver ikke at klare det hele selv - det er ok at tale med andre og søge hjælp.

Symptomer man kan opleve

De fleste stressbelastninger forsvinder igen, men udsættes man for stress over en længere periode, kan det føre til depression, posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og andre angstlidelser, som kræver professionel hjælp.

Mennesker med race-baserede traumer oplever symptomer lig med PTSD, især efter direkte erfaringer med forskelsbehandling eller racistisk vold.

Læs mere om symptomer

Hvorfor er det vigtigt at gøre noget?

Mange af de mennesker, der udsættes for racisme, kan vende de racistiske tanker indad, dvs. internalisere racismen. De vender hadet og krænkelserne mod sig selv og føler, at de måske fortjente den behandling. De kan begynde at tænke med diskriminationens logik og se sig selv som mindre værd. Mange mennesker som dagligt oplever racisme kan over længere tid opbygge psykiske og fysiske problemer, som det kan være svært at tale om, og derfor er der mange der lider i stilhed og i isolation, uden at vide hvorfor og uden at vide, at det er noget, som det er muligt at gøre noget ved.

Derfor er det så vigtigt, at vi alle siger fra over for racisme. Når vi siger fra, efterlader vi ikke den, der rammes af en hadforbrydelse alene og vores solidaritet med den ramte, vil få den ramte til at tro på, at det ikke er alle der passivt ser til. Det vil hjælpe på at hele de følgevirkninger efter en traumatisk oplevelse.

Hvordan kan vi stoppe racistiske overfald?

Det er vigtigt, at vi alle søger at få mere viden om diskrimination, racisme, hadtale og hadforbrydelser. Det er vigtigt at vi ikke kun ser det som udtryk for enkelte ”ondsindede mennesker” som ikke kan finde ud af at opføre sig og tale ordentligt, men at vi ser det som udtryk for strukturelle og institutionelle forståelser og fordomme, som vi alle er en del. Derfor har vi alle et ansvar for at sige fra, for at få mere viden og for at gøre noget konkret, når vi møder eller overværer racistisk motiverede angreb.

Vi er alle positioneret forskelligt i vores samfund. Det er derfor vigtigt, at man som majoriseret personanerkender sin egen position og de fordele (privilegier), man har, og hvordan de har betydning for den måde, man oplever verden på.