#KunHandlingStopperRacisme

Medier og politikere har et ansvar.

Det har du og jeg også.

Her kan du finde viden, råd og vejledning

fra forskere og praktikere.  

Hvad er racisme?

Racisme er psykisk eller fysisk vold som udøves på grund af fordomme relateret til etnicitet, hudfarve eller religiøst tilhørsforhold. Racisme refererer til magt og de bredere undertrykkelsesstrukturer, som racialiserede personer er udsat for.   
"Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme.

 

Racialisering

Racialisering peger på, hvordan bestemte mennesker og grupper, på baggrund af deres hud- og hårfarve og andre kropslige markører, bliver positionerede i mindre privilegerede positioner. Racialisering er forbundet med ens kropslige synlighed eller usynlighed, og de måder vi møder hinanden i hverdagen, men også de forståelsesstrukturer og forventninger vi bliver mødt med. Det kan være tale om særlige problematiseringer af, hvor synlige etniske minoritetselever er i form af antal på gymnasier, der kan skabe særlige racialiserede hierarkier for hvilke gymnasier, der er mere eller mindre attraktive for forældre og elever

Strukturel racisme

Strukturel racisme (eller systemisk racisme) betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi majoriteten, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret. På den måde er det koblet til
institutionel diskrimination.
Når vi taler om strukturel racisme, handler det ikke om den enkeltes hensigt eller om hvorvidt man er eller ikke er racist, men om de bredere forståelser og fordomme, som vi alle præges af og som påvirker vores måde at være sammen på.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark

Andetgørelse

Andetgørelse angiver et fokus på, hvordan man som menneske indgår i verden med forskellige muligheder og betingelser for at blive accepteret, set og hørt. Hvordan vi opfattes og ses, hænger sammen med bredere forståelser af hvad det normale og givne – ”det første” – i et samfund er. Det ”andet” eller den ”anden” fremstår som udgrænsninger af det almene, normative og givne. Det normale, givne, d[IK1] et som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved defineres som førsteheden. På den anden side, har vi det det fremmede og forklaringskrævende, som repræsenterer andetheden. Det er denne proces af udgrænsning som kaldes for andetgørelse. Vi kender måske oplevelsen at være andetgjort i situationer, hvor man føler sig udenfor og fremmedgjort – som én, der ikke hører til i den sociale sammenhæng, man befinder sig i. Som én, der ikke kan aflæse koderne for den rette adfærd i den social kontekst, man befinder sig i. Det er relevant at se nærmere på andetgørelse og førstegørelse når man taler om hverdagsracisme og racistisk motiverede angreb fordi det ofte ligger til grund for racismen og diskriminationen

Intersektionalitet

Intersektionalitet fokuserer på, at vi alle er positionerede forskelligt i forskellige livssammenhænge, og at flere kategorier spiller ind på samme tid. Kategorier som køn, alder, etnicitet, klasse mm. spiller en rolle i forhold til hvordan det er muligt at få lige adgang til samfundets muligheder og at kunne klare sig. Det handler om ens muligheder for at blive anerkendt og genkendt. Hvis vi skal forstå racisme og udvikle strategier imod dens både direkte og indirekte effekter, er det vigtigt at tage højde for dette, da køn, alder, social klasse, nationalitet m.m. nogle gange kan forværre oplevelsen af diskrimination. Intersektionalitetsbegrebet indfanger netop, hvordan flere kategorier samtidigt interagerer og dermed skaber særlige krydsfelter og positioner, der bliver betydningssat som mere eller mindre værdige og acceptable. Det er derfor vigtigt at huske, at når diskrimination pga. etnicitet, hudfarve eller religiøst tilhørsforhold kombineres med andre grunde fx homoseksualitet, alder eller køn, så forstørres og forværres effekten, da det er en kombination af undertrykkelsesmekanismer der kommer til udtryk.

Minorisering

 Minorisering betegner et fokus væk fra, at den enkeltes minoritetsstatus har at gøre med antal og mængde mennesker i en bestemt gruppe. Det handler snarere om magt, privilegier og positioner som man har mere eller mindre adgang til i samfundet. Minorisering peger således hen på, at det at være en minoritet er noget man bliver til og ikke noget man blot er, og at denne proces skal forstås som dynamisk.  


 

Kampagnen er økonomisk støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, SOS Racisme Danmark og AfroDanish Collective

Alle Må Være i DK - bedst til mørk baggr
CEDA-logo sort skrift.png
Logo, ADC-med_tekst.jpeg
102.jpg
SOS Racisme.png
ms_logo_rgb.png