systemicracism.jpg

Hverdagsracisme

Læs her om, hvad du kan gøre, når du har været vidne til

eller været udsat for hverdagsracisme.

VHI65EQBPII6VC5LB7BATYDFVA.webp

Hverdagsracisme

Når vi taler om hverdagsracisme handler det om de daglige sætninger, blikke eller andre handlinger som kan få etnisk og racialt minoriserede danskere til at føle sig som anderledes og uden for det etablerede fællesskab. Racisme i hverdagen peger etnisk minoriserede danskere ud som anderledes – og understreger, at det er negativt, at de er anderledes. Det er almindeligt at komme i alarmberedskab og føle sig stresset, når man oplever racisme i hverdagen. 

At leve med racisme i hverdagen påvirker tusindvis af danskere. Det har psykiske, helbredsmæssige, sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Denne mere indirekte form for racisme kan ligge gemt i sproget og den måde, vi er sammen på – men det kan vi ændre. Sig fra, hvis nogen udstiller andre som anderledes eller mindre værd.

Eksempler på hverdagsracisme

Hosannah holder pause med kollegerne ude i gården på en meget varm sommerdag. ”Øj, du må ha’ det dødvarmt under tørklædet!” siger Birgitte fra regnskab. “Har du også strømpebukser på?”

En af dine venner deler en musikvideo fra Indien på Facebook. ”Har de fastelavn hver dag dernede :D,” skriver Jesper. Irene skriver om musikken “Er det ikke en irriterende lyd?”.

”Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt,” siger statsministeren på et pressemøde.

“Hvor er det synd for dig, at du ikke må drikke alkohol,” siger Thomas til Sumeyra til en reception på deres arbejdsplads.

Andetgørelse

Når man taler om racisme, tænker mange på de mere synlige og ekstreme  tilfælde, hvor en person f.eks. overfuser en anden ved at sige noget nedladende, der går på personens hudfarve, etnicitet eller religion, og hvor personen  identitet og udseende angribes. Men racisme er også mere end det. Det kan gennemsyre helt almindelige situationer i hverdagen, hvor man kan opleve at blive peget ud, at talt ned til og hvor man kan have en følelse af, at man skal forsvare eller forklare sig selv. Forskere kalder det ’andetgørelse’, som betyder, at man bliver gjort til noget andet og forkert.

I alle eksemplerne ovenfor bliver det påpeget, at etnisk minoriserede danskere sikkert har brug for mere hjælp end andre, at det er synd for dem, at de ikke ved lige så meget som alle andre og at de har underlige vaner og traditioner Overordnet set handler det om at de bliver betragtet som mindre værd, som mindre normale og dermed som mindre i stand til at deltage på lige fod med andre i fællesskabet.

Og det sker ofte ikke blot en gang imellem. Det sker faktisk ofte.  Måske mange gange om ugen og nogle gange - Hver Eneste Dag. Disse daglige oplevelser bliver også kaldt for mikroagressioner. 

received_720304611993285%20(1)_edited.jp

Mikroaggressioner
 

“Disse mikroaggressioner er blevet sammenlignet med en lille nål, der bliver ved med at stikke. Man dør eller traumatiseres selvfølgelig ikke af et enkelt stik – mikroaggressioner er ikke drab eller voldtægt. Men oplever man at blive stukket af den mikroaggressive nål hver dag, kan det være uudholdeligt i længden – det ser man i USA, det ser man her, det ser man over alt i verden”
Professor Vincent F. Hendricks, 2020, Raeson.dk

Med andre ord, så er det hverdag for rigtigt mange minoriserede danskere at leve med denne type racisme. Det er en fast del af deres dagligdag.

Vi kalder det racisme i hverdagen. For det handler om oplevelser, som mange gange kan være helt usynlige for personer, der ikke er etnisk minoriserede. Og det er en meget vigtig pointe. Fordi for rigtigt mange mennesker ligger der et stort arbejde i at sætte sig ind i og forstå, hvordan det er at opleve den slags racisme.  

Viden og læring er vigtig


Det er vigtigt at , at både etnisk majoriserede og minoriserede danskere får viden om racisme og diskrimination. Danske forskere har dokumenteret problemets omfang, og der er mange tekster, dokumentarer og videoer om det både på tv og på SoMe, så det i dag er tilgængeligt at opsøge mere viden om disse problematikker, både for at forstå sine egne reaktioner som offer for racisme og for at forstå dem der dagligt udsættes for diskrimination. Der er brug for at man lytter til etnisk minoriserede danskere, som fortæller, hvordan det er at opleve racisme i hverdagen, og brug for, at etnisk majoriserede  danskere anerkender disse oplevelser. Med andre ord er der brug for oplysning, indsigt - og empati. Naturligvis er der også brug for, at vi i fællesskab beslutter sig for at gøre noget ved problemet.  

Den indirekte racisme kan være skjult (subtil racisme), men effekten er stor. Det kan påvirke den enkelte negativt gennem hele livet - som barn, voksen og ældre . Tusindvis af danskere, der er født eller vokset op her, føler sig fremmede, fordi det fylder i hverdagen at blive peget ud som fremmed og anderledes- både når politikere taler om én som uønsket i landet og når arbejdskollegaen for femte gang stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at faste under ramadanen (andetgørelse).

“Her i Danmark gør vi altså ikke sådan og sådan…” (underforstået, at man er gæst i sit eget land).

Monica fortæller kolleger om en festival i Afghanistan, hvor man fester i flere uger, og de taler om gæstfrihed og at der er masser af mad. “Er det ikke på grund af prestige eller for at markere, at man ikke er fattig, at man serverer så meget mad for hinanden, siger lederen og får mistænkeliggjort gavmildheden og gæstfriheden.

“Hey, hvad laver du her, hvorfor går du rundt her?,” siger en mand aggressivt til Jamal, der leder efter adressen, hvor hans søn har en legeaftale.

”Taler du dansk?” siger betjent til afrodanskeren Oscar, der kører i en bil med danske nummerplader.

EKSEMPLER

20180414_asd000.jpg

De svære følelser
 

Oplevelserne åbner for mange slags følelser fx ubehag, vrede, skam, skyld. Det er svære følelser, og det er meget naturligt at opleve, at de betyder, at man stivner, ikke ved, hvordan man skal reagere og hvad man skal sige. Eller at man kan komme til at reagere vredt og sige noget som man bagefter måske fortryder, for var det egentlig racistisk ment? Man kan komme i tvivl om sin egen oplevelse og følelse, og tænke at det er en selv, der er noget galt med. Med tiden kan nogle føle, at de bliver immune over for de følelser, det vækker, og man opbygger et værn, men bare fordi man ikke mærker  effekten så meget mere, betyder det ikke, at det er væk. Det indlejrer sig ofte i den måde vi tænker, den måde vi agerer i bestemte sammenhænge og kan virke ind på vores selvværd og selvtillid. 

Når man lever med denne form for indirekte racisme i sin hverdag, kan det betyde at man bliver ekstra opmærksom på, hvordan man taler, hvordan man går og hvordan man bør eller ikke bør handle i bestemte situationer. Man tænker over, hvordan man skal gå klædt, , hvad man skal sige og ikke sige, og gøre og ikke gøre i bestemte sammenhænge - for ikke at skille sig ud. Det bliver også forbundet med en særlig form for stress, som kaldes for minoritetsstress.

Minoritetsstress

Minoritetsstress betegner de særlige belastninger, som er forbundet med at leve som minoriseret i et samfund. Det dækker både over den ulige adgang til sprog, uddannelse og arbejdsliv, men også oplevet diskrimination og racisme. Det udgør i sig selv en konstant stressfaktor, der påvirker ens psykiske og fysiske helbred. Undersøgelser i udlandet og i Danmark peger på, at etnisk minoriserede generelt har flere helbredsmæssige problemer end majoriserede borgere. Det forklares bl.a. ud fra at minoriserede personer er udsat for større grad af stress, som samler sig over tid som et kronisk højt stressniveau, hvilket kan give helbredsmæssige udfordringer.

Man skelner imellem forskellige niveauer af stressbelastninger og –reaktioner

Eksterne stress reaktioner forbundet med forhold omkring det enkelte individ, som f.eks. oplevelser med afvisning, diskrimination, stigmatisering og racisme.

Interne stress processer forbundet med det enkelte individs måde at håndtere de ydre stressbelastninger, som kan indebære frygt og angst for at blive udskammet eller udstillet, negative følelser omkring sig selv, lavt selvværd mm.  

Samlet set fører både de eksterne og interne stressreaktioner- og belastninger til et kronisk højt stressniveau, som på længere sigt kan føre til et generelt dårligt psykisk og fysisk helbred.  Det er vigtigt at vi er bevidste om, at denne form for stress er en naturlig og sund reaktion på ugunstige forhold, hvor man som minoriseret individ og gruppe udsættes for psykisk pres via oplevelser med hverdagsracisme og diskrimination. (Læs mere om minoritetsstress her- link til litteratur: https://www.apa.org/pi/aids/resources/exchange/2012/04/minority-stress

https://www.sciencedirect.com/topics/psychology/minority-stress)

DETTE KAN VI ALLE GØRE

  • Lær om racisme og antiracisme - læs mere under forskning og litteratur.

  • Find ud af, hvor din grænse går. Det hjælper dig med at blive bedre til at sætte grænser, når du selv bliver udsat for racisme eller er vidne til det. Du kan bruge PND psykologerne til at lære noget om grænsesætning. 

  • Spørg dig selv: Hvordan er racisme indbygget i den sociale kultur du er en del af, og se nærmere på dine fordomme og forforståelser – det gælder både etnisk minoriserede og majoriserede danskere. Undersøgelser viser, at hvis en historie gentages igen og igen, ender man med at tro på, at den er sand. Tænk over, om du selv har fordomme og indimellem gør noget, som holder andre uden for fællesskabet. Følg med på vores Instagram og Facebook side, hvor vi italesætter mange af de fordomme, så vi kan aflære dem. 

  • Tag emnet op på din skole, på dit studie, på jobbet, i familien, i din vennekreds, i dine børns daginstitution eller skole, på dine sociale medier. Vi kommer gerne og holder et oplæg. 

  • Lav ’safe spaces’, hvor alle kan føle sig trygge, og hvor  racisme og diskrimination slet ikke tolereres.

  • Sig og skriv, at du ikke tolerer racisme. Det kan betyde noget, at du rent faktisk siger det. Ord skaber virkelighed.

Anti-racism-SM.jpg

DET KAN MAN GØRE SOM MINORITET

  • Husk, at det er fuldstændigt normalt at få det underligt og ikke vide, hvad du skal sige eller gøre, når du oplever den hverdagsligeracisme – også selvom du har prøvet det mange gange før og selvom du er voksen. 
     

  • Det er helt ok, at du ikke orker eller har lyst til at sige eller gøre noget. Det er vigtigt at du vælger dine kampe med omhu.
     

  • Det er helt ok at du bliver vred og føler dig frustreret, og vil sige fra overfor at blive diskrimineret- det er en god ide at tænke på effektive måder og strategier for, hvordan du kan sige fra uden at eskalere en konflikt .
     

  • Hvis man sætter sig ind i hvordan hverdagsracisme fungerer og påvirker en,  kan man lære nye måder at håndtere de situationer man udsættes for racismen . Her har vi forskellige forslag til, hvad du kan sige og gøre.”Hvad mener du med det, du lige sagde?” På den måde sikrer du dig, at du har forstået den anden rigtigt, samtidig med, at du giver ansvaret til personen for det, der bliver sagt eller gjort. Desuden får personen mulighed for at tænke sig om. Læs flere forslag til, hvad du kan sige.  
     

  • Humor kan gøre det nemmere at markere, at det ikke var ok, det, der blev sagt eller gjort. Det er også en måde at distancere sig fra situationen og dermed beskytte sig selv fra at blive personligt ramt, men det kræver samtidigt overskud. Det er ikke altid man har det overskud, og det er helt forståeligt. Man kan fx sige  ”Synes du, det her ser varmt ud, så sku du prøve at have kyskhedsbælte på,” kan man fx sige i eksemplet, hvor Birgitte fra regnskab spørger om tørklædet ikke er meget varmt.
     

  • Del dine oplevelser med andre, især personer, der har samme oplevelser som dig. Få eksempler på steder, hvor du kan dele oplevelser.
     

  • Søg netværk, der arbejder med racisme, diskrimination og antiracisme, så du mærker, at du ikke er alene, og forstår, at det ikke er dig, der er noget galt med. 
     

  • Hvis du oplever symptomer på stress, depression og PTSD som fx flashbacks eller at du begynder at isolere dig, så anbefaler vi, at du taler med din læge om at blive henvist til en professionel, der er kvalificeret til at behandle diskriminationsrelateret stress og racemæssige traumer. 
     

  • Gennem en professionel kan du bearbejde de problematikker og udfordringer, der er forbundet med at leve med hverdagsracisme og diskrimination og tale om strategier og handlemuligheder .

 

DET KAN MAN GØRE SOM MAJORITET

  • Indse at du ikke handler imod racisme og diskrimination, før du konkret handler imod det. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig for at gøre en indsats. 
     

  • Saml viden fra videoer, artikler og bøger. 
     

  • Lyt, lyt og lyt mere – og åbent- fx til fortællinger fra mennesker, der har oplevet racisme. 
     

  • Vær klar over, at du har et ansvar som mere privilegeret og at det nogle gange kræver, at du skal  rykke dig i dine forestillinger og forforståelser om andre mennesker og grupper.
     

  • Vær forberedt på at du kan opleve ubehag, skam, skyld og vrede over at opdage andres oplevelser med racisme og dine egne privilegier og måske manglende viden om dette felt. Det er ok og en del af processen af at nedbryde sine fordomme.
     

  • Det kræver mod, empati og åbenhed at udfordre sine egne forforståelser og fordomme, så vær forberedt på det kan være en krævende proces.  
     

  • Skab netværk og relationer til mennesker fra forskellige baggrunde og med forskellige erfaringer. 
     

  • Bliv bevidst om de fordele, du har i det danske samfund, fordi du er majoriseret  (hvide privilegier). 
     

  • Forbered dig på, hvad du vil gøre, hvis du oplever en person blive udsat for både direkte og indirekte racisme. 
     

  • Er du vidne til, at nogen siger/skriver/gør noget, der udstiller etniske minoriserede personer eller grupper er det vigtigt at forholde sig til situationen og tænke igennem hvordan det bedst er muligt at sige fra. Husk, at det er naturligt ikke at vide, hvad man skal gøre/sige/skrive og bare have lyst til at ignorere det. Der kan også være situationer, hvor det ikke er gavnligt for etnisk minoriserede, at du siger noget, fordi det tager handlekraften væk fra personen. I stedet for at sige noget til den, der har sagt eller gjort noget racistisk, kan du sige til personen, der blev udsat for det: ’Det der er jeg ked af, at du skal udsættes for. Sådan skal vi ikke tale til hinanden." Hvis det er en kollega, så kan spørge vedkommende om I ikke lige skal gå et andet sted, hvor I kan tale mere åbent. Husk, at du næsten altid kan vise din støtte til personen gennem dit kropssprog ved fx at stille dig tættere på personen. På den måde viser du, at du ser og anerkender, at der skete noget uretfærdigt for personen. Du kan også skabe øjenkontakt og fx nikke til personen. Vi bliver alle rystet, når nogen udtrykker sig racistisk, men det er vigtigt, at vi handler og viser, at det ikke er en acceptabel opførsel.  
     

  • Forvent IKKE, at det er den, der udsættes for racisme, som altid skal gøre noget, fx sige fra. Som privilegeret (majoriseret) har du et særligt ansvar for at tage nogle af de ”kampe”, der skal tages. Det kan være, at sige fra, forklare andre det, du ved om, hvordan det er at opleve racisme, få andre til at forstå, det er vigtigt at sætte sig ind i diskrimination og vigtigt at handle antiracistisk, og  vise sin støtte på fx sociale medier.

GettyImages-862263568_header-1024x575.jp

Hvad er indirekte racisme et symptom på?

Ligesom hadforbrydelser og hadtale er hverdagsracisme udtryk for strukturel diskrimination. Det er en form for diskrimination og racisme som er forbundet med de normer, regler og forventninger der gør sig gældende i vores samfund. På den måde er der tale om diskriminerende strukturer som er opbygget over lang tid og derfor forekommer det også som normalt, at noget eller nogle fremstår som de ”underlige”, ”mærkelige” og ”anderledes”. Det normale består i, at det opleves som legtimt at pege dem ud som mindre værd og uden for fællesskabet. 

Når man oplever at blive behandlet eller talt til som anderledes, fx fordi man bærer tørklæde eller er brun i huden, selvom man selv og ens forældre fx er født her, og det ikke bare sker en gang, men rigtigt mange gange, så bliver det et mønster, en struktur. Noget man ikke nødvendigvist ser, medmindre man kigger efter det.

Racisme i hverdagen handler ikke om racister, men om racistiske handlinger, og især om diskriminerende  måder at tale, handle og opføre sig på, som over tid bliver set som normale og legitime måder at opføre sig på.

Racisme er en type diskrimination og hænger sammen med magt, privilegier og hierarkier. Hvis man ikke har magt, kan man ikke udøve racisme.

Fordomme og forventninger

Mange tilfælde af racisme i hverdagen handler om lavere eller anderledes forventninger til en bestemt person på grundlag af personens tilhørsforhold til en bestemt gruppe. F.eks. en forventning om, at alle minoriserede kvinder er undertrykte. Eller lærere, der forventer mindre af etnisk minoriserede elever, politifolk eller andre, der forventer, at etnisk minoriserede unge drenge laver mere ballade end andre. At blive mødt med lavere forventninger over lang tid og fra mange forskellige centrale personer i ens liv, kan føre til at man internaliserer de lavere forventninger, og at man klarer sig dårligere. Det kalder man for Rosenthal effekten, hvor høje forventninger til en, fører til at man klarer sig bedre inden for et bestemt felt, og lavere forventninger fører til at man klarer sig ringere. I forhold til lavere forventninger forbundet med ens hudfarve, etnicitet eller religiøsitet kan man forstå dette som en form for internaliseret racisme, hvor man vender de fordomme og lave forventninger, man bliver mødt med indad. Det har betydning for ens selvværd og selvforståelse- og dermed tro på at man kan klare sig godt. Forskningen dokumenterer her, at de systematiske lave forventninger kan blive til en selvopfyldende profeti.


 

DER ER NOGET AT GØRE

image1-01.jpeg

Der er noget at gøre
Man kan gøre noget ved det. Man kan nemlig lære at håndtere disse situationer konstruktivt. Derfor er der her ideer til, hvordan du kan skabe mere råderum, og til, hvordan det er muligt at handle antiracistisk. Konflikter kan faktisk skabe et læringsrum, hvor vi ikke kun lærer noget om os selv og selve situationen, men også noget om hinanden gennem de svære samtaler.  Det er det, vi ikke taler om, vi får ondt af.

Det er vigtigt at huske, at racisme ikke er en holdning.
Det er et system, der gennemsyrer hele samfundet. Derfor kalder man det strukturel diskrimination.

Men det er vigtigt at huske på, at struturel racisme ikke er noget abstrakt, men at det kommer til udtryk i  folketinget, medierne, retssystemet, sundhedssystemet, kulturinstitutioner, litteratur og uddannelsessystemet osv.. Selvom racisme er et strukturelt fænomen, så er det OGSÅ gennem menneskers aktive handlinger, at disse strukturer opretholdes - og kan udfordres og ændres.

For at skabe varige forandringer kræver det, at både etnisk minoriserede og majoriserede udfordrer egne forventninger, forforståelser og privilegier. Og det kan begge parter gøre på mange måder ved at træffe beslutningen om at  samle viden, lytte til fortællinger fra udsatte og ofre for diskrimination og racisme og skabe netværk og relationer, der inkluderer mennesker fra forskellige baggrunde. Du kan starte med dig. 

Dét du gør, gør en forskel!

Hvordan kan hverdagsracisme se ud?

 

●    Mikrodiskrimination – fx at en person holder på tasken, når man ser en etnisk minoriseret dansker, eller at man taler fremmedsprog til en etnisk minoriseret ud fra en antagelse om at vedkommende ikke kan dansk. . At man bruger stereotyper om andre grupper og mennesker og generaliserer og på den måde reducerer individer til en samlet gruppe.  Det betyder at man tager handlekraft, det unikke og nuancerne fra personen. Det kan også indebære at man giver etnisk minoriserede særlig opmærksomhed (overeksponerer) eller udelader etniske minoriserede (underrepræsenterer) i bestemte sammenhænge.
 

●    Mikroaggression – fx at man spørger ’Hvor er du rigtigt fra?’, hvilket ekskluderer, fordi det trækker personen, der spørges, ud af fra fællesskabet. Særlige , man modtager fordi man bliver set som en der ikke retmæssigt hører til, eller en som potentielt kan være en trussel.
 

●    Mikroinvalidering – fx at man siger: ’Tror du ikke, du overreagerer?’ til en, der fortæller om en racistisk oplevelse. Det viser, at personen ikke tænker, at det, der siges, er rigtigt, og indirekte signalerer ’Jeg er mere værd end dig, for jeg har ret til at bedømme om det er rigtigt eller ej’.

 

●    Tone policing – fx at man fokuserer på, hvordan en etnisk minoriseret siger eller skriver noget i stedet for indholdet af hvad der bliver sagt r. Det kan fx være, at man fokuserer på stave- eller talefejl frem for budskabet, eller siger at personen udtaler sig skingert eller måske kommenterer man på personens udseende. På den måde får man fokus flyttet fra indholdet til at personen i sig selv er forkert.  
 

●    Tilpasning – fx  at man er opmærksom på, hvilket tøj man skal tage på eller ikke tage på for at nedtone eller skjule sin minoritetsbaggrund, så man ikke gør etnisk majoriserede danskere urolige eller utilpasse. Det kan fx være, at man skjuler sin musiksmag eller madpakke, fordi man ikke vil vække anstød med fremmedartet musik/mad.

●    Hvid centrering – fx det hvide frelser-kompleks (white savior complex) hvor etnisk majoriserede føler, at de er nødt til at hjælpe minoriserede  på en måde eller af grunde, der bunder i, at de mener, at vestlige samfund og etnisk majoriserede kan mere og yde mere end de etnisk minoriserede Begrebet om ’Det hvide blik’ (white gaze) betyder, at hvide har en tendens til ofte ubevidst at se alt fra deres vinkel, fx kunst. Det er også forbundet med farveblindhed.
 

●    Farveblindhed-  fx her ser vi ikke farver” er udtryk for en tilgang hvor man antager, at det ikke er nødvendigt at fokusere på forskelle i hudfarve, etnicitet, religion osv. Ofte er der tale om en velmenende ide om at alle skal ses som lige værd, men det betyder, at personer med andre erfaringer om racisme og forskelsbehandling underkendes. Det betyder ofte også at det er det majoriserede blik, der dominerer og får lov til at få plads, fordi forskelligheden ikke prioriteres og gives plads.

 

Hvad man kan sige?

Hvis nogen siger noget racistisk

eller grænseoverskridende


Hvis nogen siger noget, der kan lyde racistisk, kan du starte med at sige:
”Hvad mener du med det? Kan du forklare, hvad du mener?” (På den måde giver du personen ansvaret i stedet for, at det bliver dit problem.)
”Hvad er det du gerne vil sige?”
”Hvad ligger bag det, du gerne vil sige?”
”Når du siger X, hvad mener du så med det?”

Hvis nogen siger noget du ikke er i tvivl om er racistisk, kan du sige:
Racistisk vittighed:
”Jeg kan mærke, at det, du siger lige nu, er på bekostning af andre mennesker, og det har jeg ikke lyst til at være med til.” Her kan du komme med forslag til, at enten stopper den anden sin hadtale eller hvis den anden ikke stopper, så må du forlade selskabet. 

N/P/E/I+-ordet:
”Hvor er det interessant, du bruger N-ordet. For mig er det et meget nedsættende ord.”

Når fx mellemøstlig kultur eller islam bruges til at forklare handlinger med:
”Man skal passe på med at etnificere sociale udfordringer, altså gøre sociale problemer til noget, der handler om etnisk baggrund.” eller: “Hvad er det egentlig der gør, at du tænker, at det er relevant at nævne vedkommendes raciale, etniske, religiøse, seksuelle baggrund/kønsidentitet, osv.? Jeg kan ikke umiddelbart se, at det er relevant for pointen?”

 

Når nogen siger, at racisme er, når en race siger og mener noget dårligt om en anden:
“Hvordan forstår du racisme og undertrykkelse?” “Okay, så har vi meget forskellige opfattelser af, hvad undertrykkelse er - min forståelse af undertrykkelse er, at det er strukturelt, hvilket betyder…[1] .”

 

Når nogen siger, at de ikke er racist:
“Hvorfor har du behov for at bekræfte over for mig, at du/vedkommende du taler om, ikke er racist, hvis ikke der er noget, der kan forstås racistisk forbundet med den historie, du skal til at fortælle mig?”

Hvis nogen taler dårligt om at fx bære tørklæde:
“Hvorfor er det et problem, at de (gør sådan)? Hvad er det du tænker, der kan ske ved det?”

received_788979488402005.jpeg
Tegnet af psykolog Karen Rohde Mackenzie