4.jpg

Forskning

Om forskning, racialisering og andetgørelse

 

Hvad siger forskningen om diskrimination?

I Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination arbejder vi ud fra en dynamisk og processuel forståelse af det enkelte menneske og de sociale rammer man er en del af. Derfor er forståelsen af hvad racisme, diskrimination og andethed også forbundet med en opmærksomhed på den kontekstuelle og historiske ramme vi er en del af i det danske samfund.

I Danmark har vi længe haft en tradition om ikke at ville tale om racisme. Racisme har været et tabuemne, og vi har benægtet, hvordan den strukturelle racisme har været en stor forhindring for mange etniske minoriteter ude på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.  Antagelsen er, at racismen er et overstået kapitel, og at det dermed er et fænomen, som hører fortiden til. Vi hører det f.eks. i udtalelser som at ’her ser vi ikke hudfarve’, ’at race er en tom kategori’, og at ’her er vi alle lige’. At tale om racisme implicerer, at man selv bliver positioneret som racist, fordi man dermed abonnerer på en forståelse af, at racer eksisterer, men det er desværre en misforstået forståelse af racisme, som indebærer, at racisme individualiseres. Man taler således om race og racisme, som noget personbåret og går ud fra, at det er en særlig type menneske med særlige typer holdninger, der kan defineres som racist. Racisme bliver således reduceret til et spørgsmål om skyld, skam og individuelle holdninger, og løsningen bliver, at man ikke taler om racisme og distancerer sig fra alt det, der har med racistiske ytringer og personer at gøre.

En sådan tilgang, som man i international forskningslitteratur bl.a. kalder ’a silencing of race’, og som f.eks. kommer til udtryk ved, at vi blot erstatter race med andre forskelsgørende kategorier som kultur, etnicitet eller religion, understøtter egentlig diskriminationens virke. Ved at personliggøre racismen forskubbes fokus fra, at racismen egentlig er strukturel – og i bund og grund processuel.

Racismen er ikke nødvendigvis lokaliseret i en bestemt type person eller holdning, men snarere i bestemte systemer, der skaber forskelle baseret på hudfarve, religion, kultur osv. Et eksempel på denne form for strukturelle diskrimination er ghettolovgivningen og sprogtestning af børn med anden etnisk baggrund, som har forældre, der er født i Danmark.

Ofte er man ikke bevidst om dette – en proces, som man kalder for racialisering.

Racialisering

Med racialisering peger vi på en begrebsliggørelse af, hvordan bestemte mennesker og grupper, på baggrund af deres hud- og hårfarve og andre kropslige markører, bliver positionerede i mindre privilegerede positioner. Racialisering er forbundet med ens kropslige synlighed eller usynlighed, og de måder vi møder hinanden i hverdagen. Disse måder er uløseligt relaterede til historisk og samfundsmæssigt udviklede forståelsesstrukturer og diskurser, som vi som mennesker opererer inden for, for at blive genkendt som accepterede og værdige subjekter. Der kan f.eks. herske særlige diskursive forståelser af den danske folkeskole, som er forbundet med historisk udviklede idealer om lighed og dannelse, der kan virke udgrænsende for elever, der kommer med minoritetsetniske og –religiøse baggrunde. Der kan være tale om særlige problematiseringer af, hvor synlige etniske minoritetselever er på gymnasier, i form af antal, hvilket kan skabe særlige racialiserede hierarkier for hvilke gymnasier, der er mere eller mindre attraktive for forældre og elever. Racialisering spiller ind i inklusions- og eksklusionsmekanismer, og gør det muligt at rette fokus på, hvordan vi alle, minoritets- og majoritetsdanskere, er implicerede i magtrelationelle processer af over- og underordning.

Hermed rettes fokus også på egne privilegier, som nogle gange kan være vanskelige at få øje på, men også ubehagelige at tabe, fra en majoritetsdominant hvid position. Det kan vise sig som hvid skrøbelighed. Hvid skrøbelighed ses ofte udtrykt som den første reaktion på synlig racisme, hvor man ser vrede, benægtelse, skam, skyld og irritation i forhold til at skulle forholde sig til racialiseringens virkning.

Racialisering er således også i høj grad forbundet med affekter, idet kropslighed og følelser skal ses som forbundne. Det er således væsentligt at være opmærksom på at når man bevæger sig ind i dette felt, åbner man op for ubehagelige samtaler, affekter og rum, via de vanskelige følelser, arbejdet med racialisering og diskrimination er forbundet med. Affekter som skam, skyld, vrede, frustration og magtesløshed.

Andetgørelse og intersektionalitet

Et andet gennemgående og vigtigt opmærksomhedspunkt for netværkets arbejde ligger i et fokus på processer af andetgørelse og førstegørelse.

Andetgørelse angiver et fokus på, hvordan man som menneske indgår i verden med forskellige muligheder og betingelser for at blive accepteret, set og hørt. Hvordan vi opfattes og ses, hænger sammen med bredere forståelser af hvad det normale og givne – ”det første” – i et samfund er. Det ”andet” eller den ”anden” fremstår som udgrænsninger af det almene, normative og givne, hvor det normale, givne- det som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved- defineres som førsteheden. Førsteheden defineres på den anden side af det abnorme, det fremmede og forklaringskrævende, som repræsenterer andetheden. Det er denne proces af udgrænsning som kaldes for andetgørelse. Vi kender måske oplevelsen at være andetgjort i situationer, hvor man føler sig udenfor og fremmedgjort – som én, der ikke hører til i den sociale sammenhæng, man befinder sig i. Som én, der ikke kan aflæse koderne for den rette adfærd i den sociale kontekst. Det er relevant at se nærmere på andetgørelse og førstegørelse, fordi det peger hen imod de magtrelationelle dynamikker, der gør sig gældende for børn, unge og voksne, og dermed kan være med til at indfange de komplekse dynamikker, der ligger til grund for racialisering. Forståelsen af, hvordan vi alle er implicerede i processer af første- og andetgørelse peger også på vigtigheden af refleksion over egen praksis og positionalitet.

Det er i denne forbindelse en vigtig opmærksomhed at inddrage et fokus på, at vi alle er positionerede forskelligt i forskellige livssammenhænge, og at flere kategorier spiller ind på samme tid i forhold til hvordan det er muligt at positionere os i samfundsmæssigt genkendelige og acceptable positioner. Den racialiserede andethed må eksempelvis analyseres i sammenhæng med kategorier så som køn, alder, social klasse, nationalitet m.m. Intersektionalitetsbegrebet indfanger netop, hvordan flere kategorier samtidigt interagerer og dermed skaber særlige positioner, der bliver betydningssat som mere eller mindre værdige. Vi stiller således skarpt på, hvordan racialisering er vævet ind i religiøse, kulturelle, socioøkonomiske og kønnede betydninger og strukturer.   

 

received_298163838403524.jpeg
To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging

Iram Khawaja

Afhandling er baseret på en kvalitativ undersøgelse af unge muslimer i religiøse fællesskaber i forhold til deres konstruktioner af belonging, fælleshed og identitet. Khawaja dykker ned i betydningen af oplevelsen af andethed og non-belonging blandt de unge. Undersøgelsen retter fokus på de unge muslimers strategier for at forhandle oplevelser af andetgørelse, hvilket bl.a. er forbundet med at søge fælleskaber med andre unge med muslimsk baggrund.

Iram Khawaja

Cand.psych.

Ph.D. Lektor

Strukturel diskrimination

i hverdagen

I denne tekst går Mira Skadegaard i dybden med forståelser af diskrimination, og peger på at manglende viden herom er en væsentlig udfordring. Teksten sætter derfor fokus på at udvikle en forståelse af – og et indblik i – diskrimination, der kan understøtte italesættelse, genkendelse og erkendelse af diskrimination. I teksten defineres og diskuteres strukturel diskrimination, racediskrimination og racisme for at udpege og præcisere forskelle, meningsindhold og betydninger, som disse begreber indebærer.

Skadegaard Thorsen, M. (2014): ’Strukturel Diskrimination i Hverdagen’ in I A. J. Ed. Bilfeldt, Rettigheder, Empowerment og Læring, AAU

Mira Skadegaard

Køn, etnicitet og skoleliv.

Staunæs, Dorthe.  1. e-bogsudgave, Samfundslitteratur, 2008.

Dorthe Staunæs har fulgt to 7.klasser på hver sin skole i Storkøbenhavn og behandler blandt andet spørgsmål som: Hvilke elever opfattes som problematiske i skolen? Hvordan spiller køn og etnicitet sammen? Hvordan tackler skoleledelserne den multietniske elevgruppe? Staunæs undersøger processer af andetgørelse og førstegørelse via et intersektionelt blik på magt og tilblivelse som passende elev i den danske folkeskole. 

image001.png
Foto: Gazelle Production
peterhervik1200_edited.jpg

Peter Hervik,(2015)

Race, “race”, racialisering, racism og nyracisme,

Dansk Sociologi, 26 (1)

Associate Professor in Migration
Ph.D in Anthropology
Ethnicity, Media & Migration
Neo-racism, neo-nationalism & radical populism
Media anthropology
Ethnic Studies
The Muhammad Cartoon Crisis
Mayan Studies
Peace & Conflict Studies in Anthropology
Racialization, racism, and anti-racism
Psychological anthropology

I denne artikel sætter Hervik fokus på at begrebsafklare centrale begreber som ”race”, racialisering og nyracisme. I denne artikel føres centrale aspekter ved racisme ind i en nutidig faglig diskussion ved at undersøge, hvornår en begivenhed, en trend eller rutine udgør racisme i en akademisk funderet analyse. Artiklen er skrevet på baggrund af Herviks forskning i Danmark de sidste to årtier, og er en grundig indføring i feltet omkring racisme, diskrimination og racialisering.

received_489995625350961_edited_edited_e

os Og dem

Lamies Nassri

Afhandlingen viser, hvordan minoriserede unge i Danmark konstruerer og forhandler identitet i interaktion med hinanden både i og udenfor undervisningssituationer. Studiet konkluderer, at "os" og "dem" diskursen optræder som en hegemonisk, hierarkisk og struktureret magt, som er med til at andetgøre de unge. Det betyder bl.a., at de unge bliver nødt til aktivt at forhandle sig adgang til en såkaldt "dansk identitet", og at de i nogle situationer ubevidst kommer til at internalisere og reproducere "os" og "dem"- diskursen.   

Lamies Nassri (2018): ”Os” og ”Dem” - Et studie af de dominerende offentlige diskursers påvirkning på nutidige københavnske unges situationelle konstruktion og forhandling af identitet. Copenhagen Studies in Bilingualism, vol. 76. Prisopgave. Copenhagen: University of Copenhagen, Faculty of Humanities.

Billede1_edited.jpg

Minoritetsdanske drenge i skolen: modvilje og forskelsbehandling

Laura Gilliam. Aarhus Universitetsforlag, 2018.

I Minoritetsdanske drenge i skolen ser Gilliam på minoritetsdanske drenges positioner, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen.

PDF med forord og indholdsfortegnelse: 

http://samples.pubhub.dk/9788771848274.pdf .

LCL - nyny.jpg

In- og eksklusionsprocesser blandt minoritetsetniske elever i skolen

 

Laila Colding Lagermann

Uddannelses-, ungdoms- og minoritetsforsker

Ph.D. Selvstændig konsulent og foredragsholder

 

Lailas afhandling er baseret på en kvalitativ empirisk undersøgelse af skolen som mulighedsrum for udvalgte minoritetsetniske elever på to skoler; én i København, Danmark, og én i Malmø, Sverige. Med et afsæt i et perspektiv af levet (unge)liv, og med et specifikt fokus på marginaliseringsprocesser og overskridende forandringsbevægelser bidrager afhandlingen med indblik i de unges kampe for at blive en del af, snarere end imod det, der foregår i skolen, sådan som det ofte aflæses af lærerne. Analyserne viser, hvordan lærere – til trods for intentioner om det modsatte – kommer til at ekskludere eleverne fra det, der foregår i skolen, og hvordan dette får betydning for de unges identitetsskabelse og sociale selvforståelse i såvel som uden for skolen.

Bøger:

Lagermann, L. C. (2019). Farvede Forventninger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag A/S

 

Lagermann, L. C. (2017). Det ved vi om: Børn, unge og etnicitet i skolen. Frederikshavn: Dafolo.