I Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination arbejder vi ud fra en dynamisk og processuel forståelse af det enkelte menneske og de sociale rammer man er en del af. Derfor er forståelsen af hvad racisme, diskrimination og andethed også forbundet med en opmærksomhed på den kontekstuelle og historiske ramme vi er en del af i det danske samfund.

I Danmark har vi længe haft en tradition om ikke at ville tale om racisme. Racisme har været et tabuemne, og vi har benægtet, hvordan den strukturelle racisme har været en stor forhindring for mange etniske minoriteter ude på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.  Antagelsen er, at racismen er et overstået kapitel, og at det dermed er et fænomen, som hører fortiden til. Vi hører det f.eks. i udtalelser som at ’her ser vi ikke hudfarve’, ’at race er en tom kategori’, og at ’her er vi alle lige’. At tale om racisme implicerer, at man selv bliver positioneret som racist, fordi man dermed abonnerer på en forståelse af, at racer eksisterer, men det er desværre en misforstået forståelse af racisme, som indebærer, at racisme individualiseres. Man taler således om race og racisme, som noget personbåret og går ud fra, at det er en særlig type menneske med særlige typer holdninger, der kan defineres som racist. Racisme bliver således reduceret til et spørgsmål om skyld, skam og individuelle holdninger, og løsningen bliver, at man ikke taler om racisme og distancerer sig fra alt det, der har med racistiske ytringer og personer at gøre.

En sådan tilgang, som man i international forskningslitteratur bl.a. kalder ’a silencing of race’, og som f.eks. kommer til udtryk ved, at vi blot erstatter race med andre forskelsgørende kategorier som kultur, etnicitet eller religion, understøtter egentlig diskriminationens virke. Ved at personliggøre racismen forskubbes fokus fra, at racismen egentlig er strukturel – og i bund og grund processuel.

Racismen er ikke nødvendigvis lokaliseret i en bestemt type person eller holdning, men snarere i bestemte systemer, der skaber forskelle baseret på hudfarve, religion, kultur osv. Et eksempel på denne form for strukturelle diskrimination er ghettolovgivningen og sprogtestning af børn med anden etnisk baggrund, som har forældre, der er født i Danmark.

Ofte er man ikke bevidst om dette – en proces, som man kalder for racialisering.

​

​

Racialisering

​

Med racialisering peger vi på en begrebsliggørelse af, hvordan bestemte mennesker og grupper, på baggrund af deres hud- og hårfarve og andre kropslige markører, bliver positionerede i mindre privilegerede positioner. Racialisering er forbundet med ens kropslige synlighed eller usynlighed, og de måder vi møder hinanden i hverdagen. Disse måder er uløseligt relaterede til historisk og samfundsmæssigt udviklede forståelsesstrukturer og diskurser, som vi som mennesker opererer inden for, for at blive genkendt som accepterede og værdige subjekter. Der kan f.eks. herske særlige diskursive forståelser af den danske folkeskole, som er forbundet med historisk udviklede idealer om lighed og dannelse, der kan virke udgrænsende for elever, der kommer med minoritetsetniske og –religiøse baggrunde. Der kan være tale om særlige problematiseringer af, hvor synlige etniske minoritetselever er på gymnasier, i form af antal, hvilket kan skabe særlige racialiserede hierarkier for hvilke gymnasier, der er mere eller mindre attraktive for forældre og elever. Racialisering spiller ind i inklusions- og eksklusionsmekanismer, og gør det muligt at rette fokus på, hvordan vi alle, minoritets- og majoritetsdanskere, er implicerede i magtrelationelle processer af over- og underordning.

Hermed rettes fokus også på egne privilegier, som nogle gange kan være vanskelige at få øje på, men også ubehagelige at tabe, fra en majoritetsdominant hvid position. Det kan vise sig som hvid skrøbelighed. Hvid skrøbelighed ses ofte udtrykt som den første reaktion på synlig racisme, hvor man ser vrede, benægtelse, skam, skyld og irritation i forhold til at skulle forholde sig til racialiseringens virkning.

Racialisering er således også i høj grad forbundet med affekter, idet kropslighed og følelser skal ses som forbundne. Det er således væsentligt at være opmærksom på at når man bevæger sig ind i dette felt, åbner man op for ubehagelige samtaler, affekter og rum, via de vanskelige følelser, arbejdet med racialisering og diskrimination er forbundet med. Affekter som skam, skyld, vrede, frustration og magtesløshed.

​

Andetgørelse og intersektionalitet

​

Et andet gennemgående og vigtigt opmærksomhedspunkt for netværkets arbejde ligger i et fokus på processer af andetgørelse og førstegørelse.

Andetgørelse angiver et fokus på, hvordan man som menneske indgår i verden med forskellige muligheder og betingelser for at blive accepteret, set og hørt. Hvordan vi opfattes og ses, hænger sammen med bredere forståelser af hvad det normale og givne – ”det første” – i et samfund er. Det ”andet” eller den ”anden” fremstår som udgrænsninger af det almene, normative og givne, hvor det normale, givne- det som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved- defineres som førsteheden. Førsteheden defineres på den anden side af det abnorme, det fremmede og forklaringskrævende, som repræsenterer andetheden. Det er denne proces af udgrænsning som kaldes for andetgørelse. Vi kender måske oplevelsen at være andetgjort i situationer, hvor man føler sig udenfor og fremmedgjort – som én, der ikke hører til i den sociale sammenhæng, man befinder sig i. Som én, der ikke kan aflæse koderne for den rette adfærd i den sociale kontekst. Det er relevant at se nærmere på andetgørelse og førstegørelse, fordi det peger hen imod de magtrelationelle dynamikker, der gør sig gældende for børn, unge og voksne, og dermed kan være med til at indfange de komplekse dynamikker, der ligger til grund for racialisering. Forståelsen af, hvordan vi alle er implicerede i processer af første- og andetgørelse peger også på vigtigheden af refleksion over egen praksis og positionalitet.

Det er i denne forbindelse en vigtig opmærksomhed at inddrage et fokus på, at vi alle er positionerede forskelligt i forskellige livssammenhænge, og at flere kategorier spiller ind på samme tid i forhold til hvordan det er muligt at positionere os i samfundsmæssigt genkendelige og acceptable positioner. Den racialiserede andethed må eksempelvis analyseres i sammenhæng med kategorier så som køn, alder, social klasse, nationalitet m.m. Intersektionalitetsbegrebet indfanger netop, hvordan flere kategorier samtidigt interagerer og dermed skaber særlige positioner, der bliver betydningssat som mere eller mindre værdige. Vi stiller således skarpt på, hvordan racialisering er vævet ind i religiøse, kulturelle, socioøkonomiske og kønnede betydninger og strukturer.   

 

​