PND i Medierne
I PND er formidlingsarbejdet omkring diskrimination en høj prioritet, da vi mener, at viden og oplysning kan skabe en større forståelse for de samfundsstrukturer vi alle er en del af.
​
Derfor har vi brugt mange af vores ressourcer på
at udvikle indhold til informationsvideoer, oplysningskampagner om racisme og hadforbrydelser.
​
Vi har også skrevet en del artikler og deltaget i forskellige medier og podcasts.
​
Vores psykologer har udgivet en del inden for deres forskningsfelt eller inden for deres kliniske fagområde.
​
Vi er derfor stolte af både at kunne favne forskning og det kliniske felt inden for diskriminationsområdet.
Navn, titel
Kronik i Politiken:
Tonen i debatten er sundhedsskadelig
Hverdagsracismen og den politiske diskriminerende diskurs, praksis og lovgivning giver næring til fordomme og had. Racisme og diskrimination har psykologiske, fysiske og sociale konsekvenser ikke kun for den, der bliver udsat for racismen, men også for dem, der observerer racismen.
Politiken
Lektor i pædagogisk psykologi og professor: Børnene Først-udspillet er et angreb på de mest udsatte i vores samfund
​
Regeringens udspil har til hensigt at skabe bedre vilkår for børn i udsatte positioner. Men det er assimilerende og formynderisk politik.
​
Som forskere inden for etniske/religiøse minoriteter, transnational adoption og racisme hæfter vi os især ved, hvordan udspillet kombinerer aggressiv assimilationspolitik og paternalistisk socialpolitik. Her er med andre ord tale om, at udspillet både iværksætter et voldsomt krav om ensidig tilpasning og en omsorgsfuld og kontrollerende bedrevidenhed over for familier i udsatte positioner.
Assimilationstanken har gode vilkår i Socialdemokratiet. I et indlæg i Information sidste år fremførte Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets integrationsordfører, at nok kan man forstå vellykket integration på forskellige måder, men målet må være assimilation.
scroll
Sameksistens
Politikere skaber selv
de problemer, de forsøger at løse
Danmarks behandling af flygtninge bryder med grundlæggende viden om menneskets hjerne og kognition, skriver neuropsykolog i denne kronik.
Mere overordnet, så bygger undersøgelser af IQ i forskellige lande på en antagelse om, at den slags tests er kulturneutrale, og det er en dybt problematisk antagelse. Enhver neuropsykolog, der tester en person med baggrund i et land, der er væsentligt forskelligt fra Danmark kulturmæssigt, ved, at det gør det meget svært at tolke testresultater. Det har en betydning, om man er vokset op med at være vant til den type opgaver, man præsenteres for. Danske børn har f.eks. næsten alle prøvet at tegne prik-til-priktegninger og lægge puslespil, og der er opgaver i IQ-tests og andre psykologiske tests, der minder meget om disse. Det betyder ikke, at folk, der ikke er vokset op med det, aldrig kan blive gode til det. Men det kræver tilvænning og øvelse.
Det bekymrer mig som neuropsykolog, at en mand, der fuldstændigt vil ignorere dette, og ønsker diskrimination på baggrund af sin forskning, stiller op til det danske folketing.
​
​
Af Psykolog Ditte Holm
Politiken
Forskere: Regeringens tryghedspakke går stik imod fakta
Den tryghedspakke, regeringen har bebudet,
er diskriminerende og i strid med forskningen,
advarer 21 forskere.
​
En lang række fremtrædende kriminologer og forskere fra landets universiteter og uddannelsesinstitutioner siger nu fra over for regeringens tryghedspakke.
En af initiativtagerne til forskernes appel er Iram Khawaja, lektor, DPU, Aarhus Universitet:
»Vi repræsenterer forskning, som modsiger regeringens tiltag og retorik. Samlet set peger vores forskning på, at tiltag af den her karakter vil virke stik imod hensigten«.
Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte om regeringens forslag, som består af en række strafskærpende tiltag, ved Folketingets åbning og henviste til kriminalitet udført af »unge mænd med ikkevestlig baggrund«, som »tager andres frihed, stjæler børns fremtid« og efterlader et langt spor af utryghed.
​
Kiropraktoren
Psyken tager skade
​
Lavt selvværd, tristhed, undgåelse, mistillid, stress, søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritation, hjælpeløshed, selvdestruktiv adfærd. De psykiske symptomer på oplevet diskrimination er mange, og oven i dem kommer de fysiske som fx kropssmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og ondt i maven.
