
Racisme er psykisk vold
De almindelige reaktioner på racisme
Racisme og mental sundhed hænger sammen på flere niveauer, på strukturelt, relationelt og individuelt niveau.
Racisme er psykisk eller fysisk vold, som man udsættes for på grund af ens etnicitet, hudfarve eller religiøst tilhørsforhold. Det er vigtigt at forstå de almindelige psykologiske reaktioner, som en racistisk trusselssituation kan vække i et menneske.
Når man udsættes for racisme, er det ofte voldsomt og chokerende og det kan ramme os forskelligt. Racismen kan sætte kroppen i alarmberedskab. Hjernen opfanger det, der sker som en ukendt og utryg situation, hvilket kan føre til, at frontallapperne, der står for at tænke kritisk, planlægge og at træffe svære beslutninger, slår fra. Det er bl.a. derfor, at det kan være svært at tænke klart og handle konstruktivt, når man udsættes for grov diskrimination. Ens angstreaktion er sat i gang.
Frygt er en kraftfuld tilstand, der hjælper os med at komme ud af en livsfarlig situation med livet i behold – enten ved at kæmpe eller flygte. En tredje mulighed er, at man fryser og bliver handlingslammet. Det kalder man en freeze tilstand (fight/flight/freeze). Denne tilstand kan vækkes i både ofre og vidner.
Psykiske og helbredsmæssige konsekvenser ved diskrimination
Mennesker med race-baserede traumer oplever symptomer på PTSD, især efter direkte erfaringer med forskelsbehandling eller racistisk vold. De oplever:
Flashbacks, mareridt og genoplevelser af den traumatiske begivenhed hele tiden
Hyperarousal er øget vagtsomhed og reaktivitet, hvor man oftere kommer i alarmberedskab og får et chok, fordi man er bange for at blive overfaldet verbalt eller fysisk.
Undgåelse af ting eller mennesker, der minder om traumet; f.eks. studerende, der vælger at droppe deres studie; en ansat, der vælger at forlade sit arbejde; unge minoritetsmænd, der frygter politiet eller politibiler.
Isolation og tilbagetrækning fra sociale relationer for at beskytte sig selv mod ydre trusler.
Depression forårsaget af, at man mister troen på sig selv, andre, verden - og Gud.
Tab af tillid til myndigheder, fordi man er bange for at blive udsat for svigt igen.
Oplevelse af at blive dømt/ekskluderet/etnisk profileret ændrer personligheden.
Angst for, at ens hudfarve eller tørklæde skal trigge andre mennesker.
Håbløshed og magtesløshed udløst af tab af kontrol og følelse af at have mistet sin autonomi.
Skyld og skam opstår, når man vender racismen indad og føler, at man nok selv var skyld i uretfærdigheden. Det kan vække en skamfølelse, en følelse af at være forkert.
Lavt selvværd kommer af, at man mister sin selvfølelse og troen på sig selv.
Personlighedsændring sker, fordi man har negative tanker om sig selv, andre mennesker og verden. Man generaliserer nemmere ud fra negative oplevelser og dømmer andre hårdt. På grund af den massive stress kan man gentage overgrebet over for andre.
Hukommelses- og koncentrationsbesvær skyldes, at man let bliver distraheret af erindringer eller tanker om traumet. Man kan have svært ved at bevare koncentrationen og forstår ikke, hvorfor man ikke kan huske ting, som man tidligere nemt kunne huske. De oplevelser kan igen vække en skamfølelse, en følelse af ikke at være tilstrækkelig.
Ud over symptomer på PTSD, kan race-based trauma have andre symptomer og udtryk, herunder:
-
Dissociation: Personen bliver følelsesløs eller ude af kontakt med sig selv eller andre. Man kan have en out-of-body oplevelse eller kan bagefter ikke huske, hvor man har været.
-
Alvorlige kroniske lidelser: Højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og andre lidelser, der nedsætter levetiden.
-
Langvarige traumer og kontinuerlige traumer: I modsætning til nogle andre traumer fortsætter oplevelsen af racisme med at fylde en stor del af ens hverdag. Det betyder, at marginaliserede grupper kan stå over for kroniske traumer og aggression, som gør det vanskeligt at komme sig efter racistiske overgreb.
-
Misbrug: Når mulighederne omkring dem lukker, så søger de trøst i alkohol, rygning eller stoffer.
-
Selvskade og selvmord: Man mister troen på sig selv, troen på, at man hører til, eller at der er brug for en i verden.
-
Hæmmet seksualitet: Den depressive tilstand betyder, at man mister lysten til nærhed og sex.
-
En urealistisk tro på gerningsmandens magt: man kan se sig selv som mindre værd og føle sig afmægtig. Gerningsmanden ses som i sin gode ret til at behandle én dårligt. Man forstår sig selv ud fra den diskriminerende logik, og ser sig selv som en der retmæssigt skal have mindre at sige.
Mange af de mennesker, der udsættes for racisme, kan vende de racistiske tanker indad, dvs. internalisere racismen. De vender hadet og krænkelserne mod sig selv og føler, at de måske fortjente den behandling.
Derfor er det så vigtigt, at vi alle siger fra over for racisme.
I udlandet kæmper mange forskere med at få anerkendt Race-based Trauma som en diagnose, fordi de mener, at PTSD diagnosen ikke rummer den strukturelle, politiske og historiske dimension, hvor minoriteter f.eks. forfølges i generationer på grund af deres hudfarve, etnicitet eller religiøse tilhørsforhold. PTSD diagnosen rummer heller ikke den kontinuitet i stressbelastningerne, hvor hverdagsracismen, mikroaggressionerne, mediernes og politikernes forfølgelse af minoritetsborgere ikke stopper. Det er også vigtigt at tage højde for den institutionelle diskrimination, hvor minoriteter systematisk ekskluderes fra fx arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og hvordan disse socioøkonomiske belastninger presser de minoriserede yderligere.
Raced-based Trauma

Tegnet af psykolog: Karen Rohde Mackenzie
Minoritetsstress
Minoritetsstress betegner de særlige belastninger, som er forbundet med at leve som minoriseret i et samfund. Det dækker både over den ulige adgang til sprog, uddannelse og arbejdsliv, men også oplevet diskrimination og racisme. Det udgør i sig selv en konstant stressfaktor, der påvirker ens psykiske og fysiske helbred. Undersøgelser i udlandet og i Danmark peger på, at etnisk minoriserede generelt har flere helbredsmæssige problemer end majoriserede borgere. Det forklares bl.a. ud fra at minoriserede personer er udsat for større grad af stress, som samler sig over tid som et kronisk højt stressniveau, hvilket kan give helbredsmæssige udfordringer.

Det er ok at bede om hjælp
Mange mennesker, der har været udsat for langvarig diskrimination, racisme eller en hadforbrydelse, kan tænke, at de bør klare det hele selv og at de ikke behøver at tale med nogen om, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt at opfordre alle, der har været udsat for en hadforbrydelse, hadtale og diskrimination til at søge hjælp og lade dem vide, at de ikke skal at klare det hele selv.
De fleste stressbelastninger forsvinder igen, men udsættes man for stress over en længere periode, kan det føre til posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og andre angstlidelser, som kræver psykologhjælp.
Et godt råd er at være opmærksom på om man har nogle af de symptomer på PTSD.